Kjøbenhavn-Slangerup-Banen
Forside | Banens historie | Stationerne | Lokomotiver og vogne | Køreplaner og billetter | Links | Oversigt |

Slangerupbanen omkring år 2000:

Syvstjernen - Hareskov

Af Jesper Slangerup Christensen

Syvstjernen trinbræt åbnede den 15. maj 1930. Trinbrættet blev etableret af hensyn til de huse, der lå i nærheden, skønt der ikke var tale om mange. I 1920erne kom de første sommerhuse, men først i 1930 mente man, at der var grundlag for et trinbræt her. Den private ledelse fra 1906 ville ikke oprette et trinbræt, men da kommunerne overtog banen i 1920, begyndte man at snakke lidt om det. I 1928 kom stedet - Bråderne som det jo rigtig hed - med i den såkaldte 1928-betænkning. Trinbrættet lå ca. 100 m fra hovedvejen mellem Hareskovby og Værløse. Selve trinbrættet bestod af en 100 m lang grusperron med et venteskur.

Da man skulle navngive trinbrættet, blev Syvstjernen valgt, da det virkede sjovere. Navnet Syvstjernen stammer fra en nærliggende skovridderbolig ved stedet, hvor syv veje mødtes. I dag er Syvstjernen trinbræt væk, men man har taget navnet til sig, idet navnet i dag bruges i området til f. eks. Syvstjerneskolen og Syvstjernehusene.

Turistmæssigt blev egnen aldrig rigtig opdaget. Der var dog en del vandrere, som nød turen gennem Lille Hareskov med det 44 m høje udsigtspunkt Hejrebakken.

Årene gik, og i 1948 blev banen overtaget af DSB, der valgte at bibeholde trinbrættet, skønt benyttelsen ikke var noget at snakke om. I 1952 fremlagde DSB nogle planer om en flytning af Værløse station i retning mod Syvstjernen. Det ville betyde, at man kunne nedlægge Syvstjernen trinbræt, men planerne blev droppet for dog at komme frem igen under S-banens etablering. En af årsagerne til, at det ikke blev til noget i 1952, var dels en del klager fra beboerne ved trinbrættet, men også at Værløse Kommune var imod en nedlæggelse af trinbrættet. Sagen blev derfor udskudt til elektrificeringen af banen. Til gengæld flyttede man Syvstjernen trinbræt ca. 200 m til Hareskovvej, for noget måtte der ske. Det gamle venteskur fra 1930 stod ensomt tilbage i nogle år efter flytningen.

Overskæringen ved Hareskovvej fik i 1954 automatiske halvbomme, og der anlagdes nye perroner på begge sider af vejen, endvidere kom der læskure.

Bebyggelsen omkring trinbrættet tog til i 1950erne, og da DSB atter luftede nedlæggelsesplanerne i 1958, blev der igen protesteret kraftigt, og DSB måtte give sig endnu en gang.

En af de hændelser, trinbrættet nok er mest kendt for, er den afsporing der fandt sted den 20. marts 1972, hvor en MO-vogn kom til at hænge faretruende ud over en af skråningerne. Afsporingen skyldtes de dårlige spor på stedet. DSB snakkede stadig om en nedlæggelse i 1975, og derfor lavede beboerne i området en undersøgelse fra privat side for at understrege benyttelsen af trinbrættet. Det viste sig, at der til morgentogene var ca. 200 passagerer med fra Syvstjernen, og tallet ville stige, mente man, med op mod 50 pct., når S-toget kom.

Der var dog intet at gøre. Med mindre end to ugers varsel bekendtgjorde DSB nedlæggelsesdatoen for trinbrættet til at være den. 26. maj 1976, til gengæld skulle Værløse station flyttes ind til Værløse midtby, så der ville alligevel være tog i nærheden, mente man. Værløse Kommune brokkede sig, og sagen kom helt ind i Trafikministeriet, hvor der gik politik i det hele. Trafikminister Niels Matthiasen oplyste, at driftsudgifterne til en S-togsstation ved Syvstjernen ville være op mod tre mio. kr. Da Værløse kommune på dette tidspunkt allerede havde brugt kæmpebeløb på elektrificeringen af banen, valgte man at forstå trafikministerens blanke afslag.

I dag kører S-togene forbi stedet, hvor trinbrættet lå, men man kan ikke se hvor det har ligget, da alt er væk i dag. Ved man, hvor det har ligget, kan det sikkert sætte tankerne i gang, især efter al den ballade, der var omkring Syvstjernen.

Fra Syvstjernen trinbræt løb banen ind igennem Hareskoven til den så velkendte og idylliske Hareskov station.

Hareskov station

Da stationen åbnede sammen med banen i 1906, lå den lidt øde, hvis man altså ser bort fra de mange træer. Den ligger jo midt i skoven, selv den dag i dag. I nærheden af stationen lå et par huse i skovkanten, det der senere blev til Hareskovby. Den egentlige bebyggelse begyndte i 1912, og i 1916 boede der 227 beboere i byen.

Stationsbygningen var af den mindre type, magen til Emdrup men i samme farve mursten som Farum. I starten var Hareskov uden postekspedition, men den kom i 1916, da grundlaget blev større og større, efterhånden som flere flyttede til Hareskovby. Stationen var stor nok til byens borgere, men ikke til de mange turister, der kom til Hareskoven på søndagene hele året rundt. Derfor opførte man et venteskur til de mange ventende rejsende om søndagen. Det endte dog med at blive brugt som parkeringsplads for en masse cykler, hvad der ikke var meningen.

I stationsbygningen var der indrettet en bolig, som dog ikke blev benyttet. Man mente at det var for farligt at bo i bygningen. Den lå jo meget øde, inde midt i skoven.

Personalet på Hareskov var af en lidt speciel sammensætning.

Ekspeditrice, fru E. M. Christensen, virkede på stationen i hele KSBs tid som privatbane, i alt 42 år. Hun blev ansat sammen med sin mand, baneformand C. M. Christensen ved banens åbning i 1906. Mandens helbred var dårligt, så hun tog sig af de fleste opgaver. Man kan undre sig over at hun blev så længe, men hun var meget populær, både inden og uden for KSB. Alle passagerne kendte Marie, som hun også blev kaldt. På et tidspunkt sagde hun op, men en lønstigning gjorde, at hun blev. KSB ville nemlig ikke af med hende. I 1948 måtte hun dog træde tilbage, da hun var 78 år gammel. DSB kunne ikke bruge hende med den høje alder. Hun forsvandt dog ikke fra stationen, idet hun blev ekspeditrice i iskiosken ved siden af stationen. Der arbejdede hun sammen med datteren i mange år.

Den største del af passagertrafikken til og fra Hareskoven var turister, der kom til stationen for at gå en tur i den smukke skov. Det var også turister, der fik Hareskovs trafiktal til at se ganske pæne ud, for Hareskovby havde ikke nok rejsende til at skabe pæne trafiktal.

På grund af den store trafik blev der etableret et krydsningsspor med perron, skønt Hareskov ikke var en krydsningsstation, men da mange udflugtstog fra København L vendte her, nødvendiggjorde det er ekstra spor. Samtidig etablerede man sidesporet til Hareskov Savværk A/S. Hareskov Savværk var stationens eneste godskunde, og da det kun var i perioder, der afgik træ fra savværket med tog, var Hareskov en lille godsstation på KSB.

En lidt speciel ting ved Hareskov station var indkørselssignalet, der havde fire vinger, hvorimod de andre stationer kun havde to - en for hver retning. På Hareskoven var der to for hver retning. Årsagen var, at skoven kunne skjule signalet. Derfor brugte man de to hvide signalarme om sommeren, når skoven var grøn, og de sorte, når der var faldet sne om vinteren, eller når træerne havde tabt bladene.

Da DSB overtog banen i 1948, skete der ikke de store ændringer, hverken på passager- eller godssiden. Passagertallet steg lidt og holdt sig pænt lidt over Bagsværds. Godset fortsatte uændret, men i 1971 nedlagde man godsekspeditionen, da DSB skulle bruge sporene til opbevaringsplads for tjenestekøretøjer med mere. Den største ændring var, at DSB brugte Hareskov som krydsningsstation. Det havde man ikke gjort før.

I 1971 var man godt i gang med planlægningen af S-banen til Farum, og her kom det frem, at DSB overvejede at nedlægge stationen, når S-toget kom. Ligesom ved Syvstjernen begyndte man at undersøge, hvad det ville koste at bygge en S-togsstation her. Man mente, at man kunne spare ca. 330.000 kr. om året, hvis man lod togene køre forbi. En station ville koste op mod 2 mio. kr. Hareskovby Borgerforening ville beholde stationen og lavede derfor en privat undersøgelse over, hvor mange beboere der ville benytte S-toget dagligt, når det kom. 590 mentes at ville bruge toget.

DSB ville ikke anlægge en station her, men efter en masse møder, blev der endelig fundet en løsning. Værløse kommune lovede at betale halvdelen af udgifterne til et stationsanlæg, og så blev Hareskov station reddet.

Siden overtagelsen havde Hareskov været en krydsningsstation, og det var gået ganske godt, på trods af sporskifterne, men i 1974/75 blev det lidt mere rodet, idet man byggede de nye høje perroner til S-togene, og da de blev taget i brug i 1975, måtte folk gå over sporene, indtil perrontunnelen var etableret.

Hareskov station. Billedet er taget den 3. april 1999.

Foto: Jesper Christensen

Da stationen blev indviet i 1977 sammen med S-banen, fik den mange rosende ord. Den lå så fint og idyllisk midt i skoven. Stationen blev dog ligesom Dyssegård ubemandet med billetautomat, og er det den dag i dag.

Stationsbygningen ville man gerne have bevaret, men da stationen var og er ubemandet, kan man ikke have den liggende. Hvem skulle passe på den? Den blev revet ned i 1978. Bygningen lå nu ikke i vejen, og i dag bliver pladsen, hvor bygningen stod, brugt til vendeplads for buslinie 151.

I stedet opførte man en ny moderne "stationsbygning" hvis man da kan kalde den det. I den findes et redskabsrum, samt toilet.

Den moderne "stationsbygning" i Hareskov. Taget den. 3. april 1999.

Foto: Jesper Christensen

Hareskov station er i dag en hyggeligt beliggende station, men samtidig en station der bærer præg af, at det ikke var her, man ville bruge penge på kunderne.

Hareskov station blev i 1998 blev restaureret i forbindelse med DSBs nye design. Man malede stationen om i lysere farver.

<<<Fra Værløse          

Historie

Banens tilblivelse

En admiral gik i land

Afsked Farum-Slangerup

Film fra KSB

Personalet i 1946

Banen omkring år 2000

Slangerup-Lindholm

Uggeløse Skov-Vassingerød

Farum

Furesø-Værløse

Syvstjernen-Hareskov

100 års jubilæumsartikel

 

 

 

 

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har kommentarer, gode ideer eller materiale, jeg må låne til kopiering og offentliggørelse.

Send mig en mail, eller skriv i gæstebogen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




Forside | Banens historie | Stationerne | Lokomotiver og vogne | Køreplaner og billetter | Links | Oversigt

 
This site is © Copyright Hans-Henrik Landsvig 2005, All Rights Reserved.

Web templates