Kjøbenhavn-Slangerup-Banen
Forside | Banens historie | Stationerne | Lokomotiver og vogne | Køreplaner og billetter | Links | Oversigt |

Endestationen på hjørnet af Nørrebrogade og Lygten festklædt ved jubilæet i 1946.
Foto: Gladsaxe Byarkiv

Slangerupbanen

Dette er mit beskedne bidrag til Slangerupbanens historie.

Banen fra København over Farum til Slangerup åbnedes i 1906 og førte en stormfuld og nedlæggelsestruet tilværelse, indtil de københavnske forstæders eksplosive vækst i 50erne og 60erne gjorde den uundværlig.

I 1948 blev banen overtaget af staten, så ejendomsmærket KSB blev erstattet af DSB, men alle håb om udbygning blev gjort til skamme. Tværtimod lykkedes det i 1954 for kortsynede politikere at nedlægge strækningen fra Farum til Slangerup, og endestationen i København forblev den smukke, men upraktisk beliggende København L på det ydre Nørrebro.

Navnet blev ændret til Hareskovbanen, men togene kørte fortsat på enkeltspor. Materiellet var tungt og accelererede langsomt efter af og til at have ventet i evigheder på det modgående tog.

6. oktober 1974. Arbejdet med forlægningen til Svanemøllen er netop begyndt mellem København L. og Emdrup.

Foto: Asger Bergh/DJKs arkiv

I løbet af 60erne kom der langt om længe gang i ombygningen til moderne S-bane. Stort set alt skulle laves om, mens de gamle tog stadig skulle køre - gerne efter køreplanen. Det var i forvejen et kompliceret projekt, og til overflod gik byggeriet af og til i stå i længere perioder, når politikerne løb tør for penge. Imens asede vi passagerer os gennem store mudderpøle og ventede i regn og kulde, når vi skulle i skole og på jobbet.

Den 24. september 1977 oprandt så den store dag, hvor S-togene begyndte at køre og kunne bringe os direkte til Hovedbanegården.

Fint nok, og jeg kører i dag med glæde med banen, mens jeg med fornøjelse noterer mig, at passagertallet er langt større end dengang. Men jeg må også konstatere, at det var en stor del af min barndoms verden, der forsvandt med fremskridtets indtog.

Jeg har samlet, hvad jeg kunne af materiale om banen, og synes nu, jeg er nået langt nok til at begynde at dele med andre nostalgikere.

Kommentarer er velkomne. Send mig en mail.

God fornøjelse med læsningen. Du kan navigere mellem hovedafsnittene i menuen i toppen af siden, gå direkte til den samlede oversigt over siderne eller bruge søgemaskinen herunder.

Hans-Henrik Landsvig  


Mo 1841 på Mølleåbroen den 19 juni 1968.

Foto: Erik V. Pedersen


Nyt på siden

20. juni 2005. Siden er i luften. Den må foreløbig betragtes som en slags beta-test. Den videre udbygning vil blive beskrevet her.

30. juni. To sider tilføjet om damp- og dielsellokomotiverne.

19. juli. Liste tilføjet om stadig eksisterende personvogne.

22. juli. Flere billeder fra Værløse og Buddinge.

3. august. Flere billeder på siderne om materiellet.

10. august. Erik V. Pedersen har bidraget med en beretning om Slangerupbanens tilblivelse.

10. september. To sider tilføjet om billetter og jernbanefrimærker. Nye billeder på siderne om København L., Bagsværd, Skovbrynet, Hareskov, Furesø og Farum.

12. oktober. Jesper Slangerup Christensen har bidraget med tekst og fotos om banen, som den kan opleves i dag. Desuden nye billeder på siderne om personvogne, København L og Farum.

25. november: Erik V. Pedersen har bidraget med et nyt udvalg fra sin imponerende samling. Nye billeder på siderne om Hareskov, Farum, Vassingerød, Lynge, Uggeløse Skov, Lokomotiver og vogne, Diesellokomotiver og Personvogne.

23. januar 2006: Socialdemokratens afsked med strækningen Farum-Slangerup er kommet med i afsnittet om banens historie.

17. februar: Hans-Henrik Steen Rasmussen har bidraget med en liste over spillefilm, der er blevet optaget på Slangerupbanen.

28. februar: Hans-Henrik Steen Rasmussen har bidraget til siden med billetter.

1. marts: Hans-Henrik Steen Rasmussen, Flemming Jakielski og Gladsaxe Byarkiv har bidraget med billeder fra København L, Buddinge, Furesø, Farum, Vassingerød og Slangerup, samt til siderne om damplokomotiver, diesellokomotiver og personvogne..

25. marts: Stig Colbjørn Nielsen har bidraget med en artikel om den navnkundige admiral Richelieu og hans nære forbindelse til banen.

31. marts: Jeg har fået anbragt i det mindste en del af de billeder, som mange venlige mennesker har hjulpet mig med at fremskaffe. Der er nyt i Emdrup, Vangede, Buddinge, Bagsværd, Hareskov, Syvstjernen, Værløse, Furesø og Farum, samt på siderne om damplokomotiver, diesellokomotiver og godsvogne.

12. april: Der er nyt på siderne om personvogne, godsvogne og om DSB-tiden. Desuden et par nye billeder fra København L og Stengården.

20. april: Gladsaxe-Bladets jubilæumsartikel om banen var forfattet af denne sides webmaster. Nu kan den læses her.

9. juni: Nye billeder på siderne om København L, Vangede, Slangerup, diesellokomotiverne og billetter. Tak til Carsten Schwartz, Flemming Jakielski og Henning Petersen.

5. juli: Link til Dansk Vandrelaugs forslag til en tur langs den nedlagte del af banen.

15. juli: Hans-Henrik Steen Rasmussen har bidraget med en fortegnelse over banens personale i 1946. Der er en version for bredbånd og en for modem.


København L i 1906 med lokomotiverne 5 og 6.
Foto: DJKs arkiv



Kilder

De tre standardværker om Slangerupbanen er P. Thomassens Kjøbenhavn-Slangerupbanen og Slangerupbanen-Hareskovbanen, samt Ole-Christian Munk Plum og Birger Wilckes Slangerupbanen og dens materiel. Thomassens to bøger forhandles stadig af Jernbanebøger, og ethvert dansk bibliotek kan skaffe dem alle tre.

Historisk-topografisk Selskab for Gladsaxe Kommune har udgivet en række årbøger med artikler, hvor banen er nævnt i mange forskellige sammenhænge. Der findes et register over årbøgerne fra 1968 til 1995, men her skal fremhæves årgang 1975, hvor Claus Hagen Petersen giver en længere skildring af banens omtumlede historie, og hvor Georg Bakke beskriver sine oplevelser som yngstemand på Bagsværd Station i 1908. Både årbøgerne og registeret kan også fremskaffes af et bibliotek.

Claus Hagen Petersen har desuden i 1973 på Københavns Universitet skrevet et speciale i historie med titlen En undersøgelse af København-Slangerupbanen med særlig henblik på banens grundlæggelse og drift. Gladsaxe Byarkiv har et eksemplar, men det kan kun læses på stedet.

Desuden beskæftiger en del websites sig helt eller delvis med banen og med egnen omkring den. Jeg er i gang med at lave en oversigt på siden med links.

Gladsaxe Byarkiv har en stor samling materiale og har været mig til megen hjælp.

KSB - Min
jernbane

Jeg voksede op i 50erne og 60erne ved Stengården. Den smalle græsstribe langs sporet, som allerede i 20erne var blevet eksproprieret til det dobbeltspor, som først blev anlagt 40 år senere, var en skøn legeplads.

Siden da har jeg været fascineret af jernbaner, og jeg har i mange år drømt om at skrive en bog om KSB - Kjøbenhavn-Slangerup-Banen. Nu har internet-mediet gjort projektet overkommeligt, og jeg kan sidde her i Buddinge og mindes synet af de gamle diesellokomotiver fra privatbanetiden, som endnu kørte godstog, larmen fra Frichs-motorerne og de slidte tandhjul, når MO-motorvognene accelererede og den bløde summen fra postvæsenets Nimbus-motorcykel i tomgang, når postkassen ved overgangen ved Christoffers Allé blev tømt.

Om nutiden er at berette, at jeg efter en lang karriere som journalist sluttede arbejdslivet som leder af museet Skibsklarerergaarden i Helsingør og nu er på efterløn. Du kan få et indtryk af min person og min professionelle formåen på www.landsvig.dk - hvor du også kan finde mere om jernbaner og sporvogne.

Om copyright

Jeg lægger stor vægt på begrebet copyright. Du er velkommen til at lave links til mine sider, men jeg vil ikke acceptere, at tekst eller billeder dukker op i andre sammenhænge uden aftale med mig.

Hvad de benyttede arkivfotos angår, har jeg grund til at antage, at de ikke er behæftet med copyright.

Skulle jeg tage fejl på dette punkt, bedes fotografen omgående kontakte mig, og billederne vil straks blive fjernet.


Næsten alle billeder findes i to udgaver. Klik på billederne for at se dem i stort format.


Download Opera

Denne side er skabt til at kunne ses i skærmopløsninger fra 800 x 600 og opefter. De store udgaver af billederne, som kan hentes separat, bør dog ses på en væsentligt større skærm. Jeg anbefaler browseren Opera.





Banens historie | Stationerne | Lokomotiver og vogne | Køreplaner og billetter | Links | Oversigt

 
This site is © Copyright Hans-Henrik Landsvig 2005, All Rights Reserved.

Web templates